5. aug. 2017

Det der snedige sted!

Argh. Det er ved at være nogle uger siden at vi kom hjem fra det dersens ferie-noget. Og jeg har stadig ikke fundet det snedige sted. Altså det sted hvor jeg har gemt xtra iPad'en. Sådan en gammel én som legekammerater kan låne, hvis fx Minecraft er på programmet og oh ve, de ikke selv har en med.

Ja jeg er nemlig sådan én der gemmer "værdier" væk. Væk fra synligheden og fra tilgængeligheden. Vil ikke røbe hvor. Jeg har fundet alt det andet. Men nej, ikke lige xtra.

Den er ikke bag ved toilettet har ikke kigget, men jeg er ret sikker i min sag.
Heller ej i skuffen med kasketter der har jeg faktisk kigget
Og jeg har lige ryddet op i køkkenskabene i forbindelse med forrådsskabet så der er den heller ikke.

Jeg nægter at give op. Men jeg har tydeligvis brug for hjælp.
Hvor er den?


- - - - - - - - - -
á íslensku: hvar er iPad minn?



- - -

20 kommentarer:

  1. Nede I toilettet?!....
    Held og lykke (si'r jeg bare!)...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak tak, Maude. Nej det er ikke en iPadlitto ;-)

      Slet
  2. Den er i kommoden under sokker, underbukser ect.
    Eller under tøjet i skabet,hvis ikke er den under en af jeres madrasser😉
    God fornøjelse med opklaringen.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Hverken sokke- eller undertøjsskuffen. Har just tjekket - igen ;-) Og madrasserne har jeg endevendt også. Tak.

      Kom endelig igen, hvis du har flere forslag. Jeg er lidt på den.

      Slet
  3. Bag bøgerne i reolen? Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror faktisk aldrig jeg har gemt noget bag bøgerne i reolen. Men pga. dit forslag har jeg just været et smut omkring reolen i stuen - der er umiddelbart ikke noget :-(

      Slet
  4. Under dine bh'er, ved siden af kogebøgerne eller bag hunde-/kaninfoderet?

    Selv har jeg lige fundet mine plastic-kort til Matas, Kvickly osv. De var i en bøtte på køkkenbordet ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Under mine bh'er, Midterfrue?! Hvor store er det egentlig lige du tror de er? Altså bh-erne. Tsk tsk. :-D

      Slet
    2. Altså, en iPad er da ret flad, så under et lille bjerg bh'er kunne den da godt ligge. Alligevel er det et dårligt forslag, for medmindre du har vildt mange bh'er, er der jo intet bjerg, når du er på ferie 🤦🏻‍♀️

      Slet
    3. Jeg har desværre ikke bh'er nok til at de kan udgøre et bjerg ... har I andre det? *gisp*
      Nå, men undertøjsskuffen er rodet igennem igen - ingen iPad :-(

      Slet
  5. Samme sted som min fødselsdagsgave til min mand(koncertbilletter)?
    Under tøjet i skabet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Har faktisk netop været tøjskabet igennem - mit. Så er der 3 mere, men jeg synes bare ikke ...

      Er dog glad for alle de gode bud. For jeg får da fundet alt muligt andet undervejs ;-)

      Slet
  6. Måske møghunden har ædt den?!...
    Er der en præmie for bedste bud?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hr. Hund var med på ferie, så nej. I øvrigt er han også ret kræsen ;-)
      Et stort smækkys eller en nedgravet lygtepæl med jordbærsmag ... ?!

      Slet
  7. Hvad med i dit nye skab i skuret? Bag håndklæderne, i vasketøjskurven, blandt rengøringsmidlerne i spanden eller sån ... håber du snart finder i patsi!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vasketøjskurven er nu tom. Hov ... jo, det er de alle. Har lige tjekket (har 9 i alt - ja, 9!).
      Og jeg har nu også kigget i skabet med rengøringsmidler, men der er slet ikke plads inde bagved - til noget som helst. Suk.
      Kom gerne med flere gode idéer. Jeg er selv løbet helt tør. Og jeg får ledt mange flere steder, nu hvor I "røber" alle mulige gode steder ;-)

      Slet
  8. Hehe ... det dér kender jeg godt :D
    Hvad med i det nye forrådsskab eller under håndklæderne?

    SvarSlet
    Svar
    1. Skabet blev faktisk først sat op efter vi er kommet hjem. Så det er (næsten) garanteret iPad-fri. Og håndklæderne tænkte jeg også på - men nej. Har endda kigget bag vandlåsen i skabet under håndvasken. Suk.

      Slet
  9. Jeg kender kun alt for godt det der enormt gode gemmested, som INGEN nogensinde finder. Inklusive en selv ...
    Hvad med garnkurven? Der gemmer jeg min ekstra [backup]harddisk.
    Men jeg har mange garnkurve i forskellige varianter rundt omkring, så jeg kan også godt fare lidt forvirret rundt, når jeg skal lave den halvårlige billedbackup.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh gid jeg havde mange garnkurve og at iPad var i én af dem, Ellen. Jeg er helt på bar bund. Har sågar haft alle sko (det er mange) ude af skabe og skuffer, for at tjekke bagved og underneden. Nej. Kan sådan én stikke af, egentlig?

      Slet