22. aug. 2017

Jeg skal hilse ...

fra *Mettes mand og sige tak for de venskaber Mette fik igennem Bloggen. Og ja, jeg skriver i datid, for Mette er ikke mere. Hun er død og borte. Sådan rigtigt - desværre.

Hun blev indlagt i slutningen af maj - alvorligt syg med en sjælden virus. En virus der endte med at tage livet af hende - bid for bid - i løbet af 3 måneder.

Mettes mand har fortalt mig, at hun aldrig havde troet at hun ligefrem skulle få venner igennem bloggeriet, og at hun syntes det var både fantastisk og skønt at knytte venskaber på denne måde. 

* Vær søde IKKE at lægge kommentarer på Mettes blog!
Det vil ikke give mening, hverken for Mette eller hendes familie.

Og hendes daglige fortællinger på bloggen vidner også om en glad pige med stor taknemlighed for hverdagen, fokus på familien og en evne til at se det positive i mangt og meget - og i alle mulige.

Og om nogen, var Mette god til at hygge.

Jeg fulgte nysgerrigt med i hendes store passion for skønlitteratur, og jeg er pt. i gang med en af hendes mange anbefalinger: The Girl on the Train. 

Jeg har læst med i hendes fortællinger om London og deres familieferier - men mine yndlingsindlæg var dem om hverdagen. Indlæggene om børnenes interesser, familiesysler, mandens hjemmelavede donuts, springgymnastik, serier på Netflix, kæreste-dates med manden - og alt det der fyldte hendes hverdag.

Jeg læste med hos Mette i mange år. Faktisk fire år … eller mere?! Jeg savner Mettes glade kommentarer og små input her og der.

Mette og jeg var jævnaldrende okay okay hun var to år yngre end mig og vores børn er med få måneders forskel også lige gamle. Det gør ondt at tænke på. Dobbelt ondt.

Jeg kan ikke helt forstå at hun virkelig er død. Men det er hun. Hun lukkede sine øjne for sidste gang i nat, med sin familie omkring sig. Og hun åbner dem aldrig mere. Kæft det er ikke i orden!

Mette med sin familie


---

5. aug. 2017

Det der snedige sted!

Argh. Det er ved at være nogle uger siden at vi kom hjem fra det dersens ferie-noget. Og jeg har stadig ikke fundet det snedige sted. Altså det sted hvor jeg har gemt xtra iPad'en. Sådan en gammel én som legekammerater kan låne, hvis fx Minecraft er på programmet og oh ve, de ikke selv har en med.

Ja jeg er nemlig sådan én der gemmer "værdier" væk. Væk fra synligheden og fra tilgængeligheden. Vil ikke røbe hvor. Jeg har fundet alt det andet. Men nej, ikke lige xtra.

Den er ikke bag ved toilettet har ikke kigget, men jeg er ret sikker i min sag.
Heller ej i skuffen med kasketter der har jeg faktisk kigget
Og jeg har lige ryddet op i køkkenskabene i forbindelse med forrådsskabet så der er den heller ikke.

Jeg nægter at give op. Men jeg har tydeligvis brug for hjælp.
Hvor er den?


- - - - - - - - - -
á íslensku: hvar er iPad minn?



- - -

31. jul. 2017

Brand! Politi! Hjælp!

Det var en ret voldsom alarm der vækkede mig kl. 6.30 i morges. 

Jeg styrtede ud til ildslukkeren og førstehjælpskassen og yngstebarnets baseball-bat nu jeg var i gang. Viste sig at det var mit vækkeur.

Freak altså! Dén lyd har jeg ikke hørt i 28 dage. Og ærlig talt, jeg havde slet ikke lyst til at høre den igen. Suk. Hej hverdag.



----------