2. mar. 2014

Grøn Cecil, strikketøj og kaffe

Mormor ville være fyldt 90 år i dag. Hun var en skøn og højtelsket dame. Vi er mange der holdte utrolig meget af hende, og jeg tænker stadig ret ofte på hende med varme og kærlighed.



Minderne om min mormor er mange. Varme, kærlighed og særlige regler for opførsel og emner for hvad vi taler om og hvad vi ikke taler om, faktisk var der ikke mange emner vi ikke talte om - men dog nogle.

Knitrende strikkepinde og 'duften' af Grøn Cecil sammen med den evigt hvislende termokande med kaffe, er baggrundsbilledet og lydene og lugtene af minderne om min mormor. Og nåja. Det tikkende stueur på væggen og lyden af s-togene der evigt suste forbi i banegraven på den anden side af gaden. 


Opgangen i ejendommen havde også en særlig lugt og gadedøren smækkede på en helt særlig måde. Når vi besøgte hende og det gjorde vi tit, stod hun næsten altid ved stuevinduet og når hun så os komme op ad fortovet, gik hun ud og buzzede dørtelefonen, så vi kunne komme ind uden at ringe på. Hun buzzede altid utroligt længe - også efter at vi alle var kommet ind ad gadedøren. Det tænkte jeg tit.


Jeg elskede min mormor meget højt - og gør det stadig. Hun var en utrolig stor del af min barn- og ungdom. Minderne er mange og savnet er stort. Når jeg tænker på hende, kan jeg altid 'dufte' lugten af Grøn Cecil.


I dag skal vi på kirkegården og lægge blomster. Det gør vi på min mormors fødselsdag. Hun er efter eget ønske begravet på de ukendtes under et stort træ i den anden ende af landet. Så vi lægger blomster på de ukendtes under et træ her på den lokale kirkegård og er sikker på at hun er helt tilfreds med det, der hvor hun nu er. Altid lyderøde blomster. Det er hendes yndlingsfarve.


Det er en dejlig dag i dag. Og jeg fejrer hendes 90 års fødselsdag med glæde og kærlighed 





ps. jeg ved godt at dette indlæg er skrevet i en skøn blanding af datid og nutid. Det er sådan jeg har det og hun lever jo stadig inde i mit hjerte 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar